Rikke Hougaard Zebergs bud på fremtidens digitale lederskab i Danmark
Danmark har aldrig manglet digitale ambitioner. Men at omsætte visioner til reel forandring? Det er der, det begynder at blive svært. I denne episode af Intellis Talks Tech taler vi med Rikke Hougaard Zeberg, direktør for DI Digital, branchefællesskabet for digitalisering i Dansk Industri (DI), om hvad der egentlig skal til for at tage førertrøjen i en digital tidsalder.
Hvis vi vil tiltrække de dygtigste tech-talenter, skal vi stoppe med at behandle digitalisering som en tjekliste og i stedet betragte det som kritisk infrastruktur.
– Rikke Hougaard Zeberg, Direktør for DI Digital
Rikke taler uden omsvøb. Hvis Danmark vil bevare sin position, skal tempoet op, perspektivet skal udvides, og samarbejdet mellem sektorer skal være langt mere målrettet. Fra lovgivning og indkøb til talentudvikling ser hun et system, der har brug for bedre koordinering – og det haster. Den globale konkurrence stopper ikke, og trusselsbilledet vokser.
Danmark har potentialet til at være digital frontløber, men vi bevæger os ikke hurtigt nok. Vi har brug for stærkere incitamenter og en klarere retning.
– Rikke Hougaard Zeberg, Direktør for DI Digital
Samtalen spænder bredt, fra politiske barrierer til digital robusthed, og Rikke bringer både strategisk overblik og praktisk realisme til bordet. Et særligt øjeblik i episoden er hendes klare opfordring til politikerne: drop de fragmenterede projekter og begynd at bygge sammenhængende rammer. Teknologi trives ikke i kaos. Den trives med retning, struktur og modige beslutninger.
Om Rikke Hougaard Zeberg
Rikke Hougaard Zeberg er direktør for DI Digital, branchefællesskabet for digitalisering i Dansk Industri (DI), hvor hun repræsenterer og kæmper for Danmarks digitale virksomheder. Med en baggrund, der spænder over både offentlige og private roller inden for digitalisering og politik, har hun et unikt blik for Danmarks digitale udvikling. Hun er en tydelig stemme for modernisering af den offentlige IT, styrket cybersikkerhed og for at sikre, at Danmark ikke sakker bagud i en stadig mere digital verden. Strategisk skarp, direkte i sin kommunikation og altid fremadskuende. Rikke bringer klarhed til en debat, der ofte drukner i buzzwords.
Intellis mødte kunstmaleren Maria Sloth og Randers’ borgmester den 24. april, da vi var forbi for at se det smukke maleri af FN’s 17 Verdensmål. Et maleri, som vi bød og vandt til Danmarks Indsamlingen den 4. februar.
Det var et spændende og livsbekræftende møde med Maria og de andre Outsider-kunstnere på GAIA museum, hvor snakken især drejede sig om social bæredygtighed.
Til Danmarks Indsamlingen bød og vandt Intellis flere aktiviteter heriblandt et maleri af de 17 Verdensmål malet af Maria Sloth Sørensen. Maria har Down Syndrom og bliver beskrevet som en kunstner, der er refleksiv, lidenskabelig, kreativ, intens, levende og stolt.
Marias kraftfulde og udtryksfulde kunst er en inspiration om at gøre noget anderledes og følge sin mavefornemmelse. Og det er faktisk også sådan, at Intellis som virksomhed er bygget op. Intellis er sat i verden, fordi vi har ambitioner og lidenskab omkring intelligent software – vi brænder for det. Derudover oplever vi selv tit kreative – og nogle gange lidt skæve – påfund, fordi vi er en virksomhed i vækst og stræber hver dag efter efter at udvikle os.
Derfor ville vi gerne støtte Marias kunst, samt GAIA Akademiets mission om at gøre kunst for alle uanset forskelligheder.
Vi arbejder for at skabe en virksomhed, der har fokus på at være inkluderende og diverse, fordi vi tror på, at det er dér de spændende, udviklende og sjove ting sker.
– Søren Iversen, CEO Intellis
Intellis er en virksomhed, der lever af at hjælpe især offentlige institutioner såsom kommunerne med deres daglige drift, og derfor er det også vigtigt for os at forstå, hvilke problematikker, de oplever. Vi finder også selv inspiration og gåpåmod andre steder fra, fordi på den måde kan vi være med til at udvikle nye og afgørende løsninger, der kan hjælpe til at arbejde mere effektivt og digitalt.
About GAIA Museum Outsider Art
GAIA Museum Outsider Art blev grundlagt i Randers i 2022 og byder på noget helt særligt. Museet har fokus på outsiderkunst, også kaldet Art Brut. Det er en rå og udtryksfuld form for skaben, som ligger uden for de etablerede kunstinstitutioners rammer. Denne type kunst bliver ofte skabt af mennesker med fysiske, psykiske eller sociale handicap. Den britiske kunstprofessor Roger Cardinal har engang sagt det sådan: “Outsiderkunst er et produkt af en ægte skabende drift. Den er fri for bevidst kunstnerisk kunnen og har intet med akademiske standarder at gøre, men alt med passion og finurlige idéer.”
Lige ved siden af museet ligger GAIA Akademi, et kreativt samlingspunkt der fungerer både som værksted og kunstskole. Akademiet støtter kunstnerne bag værkerne og giver dem et sted, hvor de kan udforske deres udtryk, udvikle deres evner og blive ved med at skabe modig og umiddelbar kunst. Sammen udgør museet og akademiet et sjældent og inspirerende miljø, hvor anderledes stemmer ikke bare får plads men bliver hyldet.
Hos Intellis arbejder vi konstant på videreudvikling og optimering af vores løsninger, fordi der hele tiden opstår nye muligheder med teknologien og intelligent software. Derfor søger vi også inspiration mange forskellige steder for at kunne skabe nye og banebrydende løsninger. Vi lader os inspirere der, hvor Tech-løsninger spiller en afgørende rolle. Og det gør det blandt andet i motorsportens verden.
Netop derfor var vores COO Stig Larsen med på sidelinjen, da Kevin Magnussen kørte Formel 1 i Saudi Arabien den 16.-19. marts.
“Det var helt vildt at være med på sidelinjen både grundet min personlige interesse, men mest af alt, fordi jeg fik indblik i, hvordan team spirit, fælles mål og lysten til at drive projektet fremad virkelig er nøglen til succes. Og det er noget, som vi tager til os i Intellis både internt i virksomheden, men i særdeleshed også overfor vores kunder, da de er en vigtig del af vores succes,” udtaler Stig Larsen, COO hos Intellis.
Turen gav inspiration og faglige inputs til, hvordan vi videre kan arbejde med vores løsninger, men også hvordan vi fortsætter som et team i virksomheden.
– Stig Larsen, COO, Intellis
Stig fortæller videre: “For at skabe banebrydende løsninger, der tænker udover normalen og skaber udvikling, så må man også finde inspiration nogle alternative steder. Og derfor er Formel 1, og den måde som de benytter intelligent software på, interessant. Det er nemlig en stor del af ræset, bilerne og måden at udvikle konceptet til en mere bæredygtig sport.”
Stig havde kufferten fyldt med inspiration, da han kom hjem til Danmark. Blandt andet disse take aways:
Fokus på at være løsningsorienteret, når tingene ikke går som planlagt.
Arbejde målrettet med at finde den rigtige løsning.
Være bevidst om, at udefrakommende faktorer kan spille en afgørende rolle både positivt og negativt.
Altid være positiv overfor medarbejdere og gæster.
Om Kevin Magnussen
Kevin Magnussen er dansk Formel 1-kører hos Haas F1 Team. Siden sin debut for McLaren i 2014 har han gjort sig bemærket med dristige manøvrer på banen og en ærlig, no-nonsense tilgang udenfor. Udover racerløbene er Kevin en engageret far og går op i at holde en god balance i livet. Han taler ofte om vigtigheden af at bevare forbindelsen til den danske kultur, selvom karrieren bringer ham verden rundt. I en verden styret af splitsekunder kommer Kevin med noget sjældent: en blanding af præstation, perspektiv og personlighed.
I denne episode af Intellis Talks Tech har vi sat os ned med Formel 1-køreren Kevin Magnussen til en snak, der rækker langt ud over løbsbanen. Det handler ikke kun om fart og pokaler. Fra fremtidens hybriddrevne motorer til det at opdrage et barn i Danmark reflekterer Kevin over, hvordan teknologi, personlige værdier og mening smelter sammen i hans hverdag.
Formel 1 er et laboratorium for innovation. Det, vi udvikler her, gør biler sikrere, grønnere og klogere alle andre steder.
– Kevin Magnussen, Racerkører & Bestyrelsesmedlem hos Intellis
Han giver os et indblik i de store forandringer, der er på vej i Formel 1, blandt andet overgangen til motorer, der kører på 50 procent elektrisk energi fra 2026. Men det er ikke bare en teknisk opgradering. Det er et tegn på, at Formel 1 i stigende grad fungerer som eksperimentarium for energieffektivitet, trafiksikkerhed og smartere mobilitet, som rækker langt ud over banen.
Alligevel er det her ikke en snak tung af teknik. Kevin åbner også op om grænsen mellem held og talent, om presset fra omgivelserne og om, hvordan sporten har ændret sig siden hans debut. Han taler ærligt om livets op- og nedture i rampelyset og forklarer, hvorfor Danmark, på trods af tilbud om højere løn andre steder, stadig er det sted, han helst vil have, at hans datter vokser op.
Jeg har kørt ræs over hele verden, men Danmark er dér, jeg vil have, min datter vokser op. Det handler ikke kun om penge – det handler om, hvilket liv vi gerne vil leve.
– Kevin Magnussen, Racerkører & Bestyrelsesmedlem hos Intellis
Samtalen kredser om nogle tydelige temaer: hvordan man balancerer ambition med værdier, hvordan man navigerer mellem global berømmelse og lokale rødder, og hvordan man bevarer sig selv, selvom verden omkring én suser forbi med 300 kilometer i timen.
Om Kevin Magnussen
Kevin Magnussen er dansk Formel 1-kører hos Haas F1 Team. Siden sin debut for McLaren i 2014 har han gjort sig bemærket med dristige manøvrer på banen og en ærlig, no-nonsense tilgang udenfor. Udover racerløbene er Kevin en engageret far og går op i at holde en god balance i livet. Han taler ofte om vigtigheden af at bevare forbindelsen til den danske kultur, selvom karrieren bringer ham verden rundt. I en verden styret af splitsekunder kommer Kevin med noget sjældent: en blanding af præstation, perspektiv og personlighed.
Nyt samarbejde mellem Intellis og Konsido giver virksomheder fuld integration af forbrugsdata, skarpere indsigt og nem adgang til automatiseret analyse.
Intellis A/S og Konsido ApS har indgået et strategisk partnerskab, der sikrer kunderne en komplet integration af Konsidos avancerede forbrugskategorier direkte i Intellis’ Tellis®-løsning. Samarbejdet markerer begyndelsen på en omfattende integrationsproces, hvor detaljerede kontrakt- og katalogdata fremover vil være fuldt integreret og lettilgængelige.
Med Konsido1000-kategoristrukturen giver vi kunderne den præcise indsigt, UNSPSC ikke længere kan levere.
– Thomas Schultz, CEO, Konsido
Begge virksomheder deler ambitionen om at forbedre både offentlige og private virksomheders muligheder for automatisering, forenklede arbejdsgange og skarpere beslutningsgrundlag gennem en bedre forståelse af deres forbrugsmønstre. For at virksomheder kan få maksimal værdi ud af deres data, kræver det, at fakturadata kategoriseres detaljeret og præcist, hvilket nu muliggøres gennem det nye samarbejde.
Thomas Schultz, CEO i Konsido, fremhæver, at kunderne længe har efterspurgt en mere effektiv løsning end UNSPSC-standarden. Han udtrykker tilfredshed med, at Intellis som første leverandør har integreret Konsido1000-kategoristrukturen direkte i deres løsninger og dermed fremtidssikret kundernes analysebehov.
Åbenhed og integration i dataflowet er afgørende for bæredygtig udvikling og effektiv forretningsstyring.
– Søren Iversen, Partner, Intellis
Ifølge Søren Iversen, partner hos Intellis, understøtter samarbejdet især virksomhedens kerneværdier omkring bæredygtighed, åbenhed og integration: Ved at berige kundernes data og dele disse på tværs af løsninger styrkes både kundernes forretningsindsigt og muligheder for bæredygtig udvikling.
Samarbejdet mellem Intellis og Konsido giver kunderne øget værdi gennem tæt integration af dataflowet, flere fleksible integrationsmuligheder og en enkel og brugervenlig opsætning af kontraktdata.
Vil du høre mere om tankerne bag samarbejdet?
I podcasten Intellis Talks Tech taler vi med Thomas Schultz fra Konsido om, hvordan man omsætter klimamål til konkrete handlinger. For bæredygtighed og CO2-reduktion er ikke længere blot buzzwords, det er afgørende for virksomheders overlevelse og vækst i de kommende år.
Intellis er en dansk SaaS-virksomhed, der udvikler digitale løsninger til kontraktstyring, indkøb og e-handel for offentlige organisationer og private virksomheder. Vi hjælper kunder med at få overblik over kontrakter, aftaler, frister, leverandører og indkøbsprocesser, så administrativt arbejde bliver enklere, og beslutninger kan træffes på et bedre grundlag.
Mange organisationer bruger unødigt meget tid på manuelle arbejdsgange, spredte systemer og manglende overblik over deres aftaler. Intellis gør arbejdet mere overskueligt med brugervenlig software, der skaber gennemsigtighed, styrker compliance og gør det lettere at følge op på kontrakter og udnytte indgåede aftaler.
Vores mål er at gøre kontraktstyring og indkøb til en strategisk styrke frem for en administrativ byrde. Med Intellis får virksomheder og organisationer bedre kontrol, mindre kompleksitet og et stærkere grundlag for at skabe økonomisk værdi, arbejde mere effektivt og understøtte en mere bæredygtig udvikling.