Kort efter påske inviterede Intellis en række kunder med på en rundvisning i GreenLab i Skive, efterfulgt af frokost på Restaurant Ballast i selskab med Skive Kommunes Borgmester, Peder Christian Kirkegaard.
Anledningen var, at Intellis igen deltog i Danmarks Indsamlingen og derigennem bød på en dag bestående af en rundvisning i GreenLab i Skive anført af COO Thomas Helsgaun på el-løbehjul. Efterfølgende var vi blevet inviteret på frokost med borgmester, Peder Christian Kirkegaard på Restaurant Ballast.
Menuen stod på dansk smørrebrød, og der blev delt en meningsfuld samtale om bæredygtighed i 2024 set fra virksomheders og organisationers synsvinkel. Intellis ønsker at engagere sig i kampen for en mere bæredygtig fremtid – og inviterede derfor med glæde nogle af vores kunder med på rundvisningen i Greenlab i Skive. Da innovation og bæredygtighed er centrale værdier for Intellis, var det naturligt for os at støtte denne vigtige sag og samtidig få indsigt i GreenLabs mission.
Danmarks Indsamling er en årlig begivenhed, hvor formålet er at indsamle penge til at hjælpe verdens fattigste og mest sårbare mennesker. Her går velgørende organisationer og den danske befolkning sammen om at gøre en positiv forskel i kampen mod fattigdom, sygdom og ulighed på globalt plan. En kamp som både Skive Kommune, GreenLab og Intellis med glæde støtter op om.
Besøget hos GreenLab gav deltagerne et indblik i de seneste tiltag inden for bæredygtig teknologi og innovation. Rundvisningen bidrog desuden til, at Intellis’ ønske om at være frontløbere inden for grøn teknologi og innovation blev forstærket endnu mere end før besøget.
Vi synes Danmarks Indsamling er et rigtig godt initiativ, som giver os mulighed for at støtte og hjælpe børn og unge rundt omkring i verden. Verdensmålene har høj prioritet hos os i Skive Kommune, så derfor vil vi gerne støtte op.
– Peder Christian Kirkegaard, siddende borgmester i Skive
”Vi har alle et ansvar for at hjælpe der, hvor der er allermest brug for det. Andet kan vi ikke være bekendt. At vi så samtidig får muligheden for at se GreenLab, der fungerer som et fyrtårn for grøn omstilling og en kilde til inspiration for virksomheder, organisationer og samfundet som helhed, er en kæmpe bonus og meget inspirerende” uddyber Linda Johansson, HR og Kommunikationschef i Intellis.
Da GreenLab blev spurgt om baggrunden for deres deltagelse i Danmarks Indsamling, var der ingen tvivl om deres engagement i at gøre en positiv forskel i verden. Deres motivation og dedikation til at støtte velgørende formål var tydelig.
”Vores deltagelse i Danmarks Indsamling var primært for at støtte et godt formål, selvom vi som start-up ikke havde genereret profit på det tidspunkt. Vi håber jo, at rundvisningen er bidragende til, at man får et indblik i vores ydmyge ambition om at skabe et power shift og accelerere den grønne omstilling.” afslutter Thomas Helsgaun, COO i Greenlab.
Deres deltagelse i indsamlingen afspejler derfor deres dybe engagement i at være en positiv kraft for forandring og deres ønske om at være en del af løsningen på globale problemer. Et engagement og ønske, som vi deler hos Intellis.
GreenLab ligger i Skive og er meget mere end en grøn energipark. Det er et fuldskala testområde for fremtidens bæredygtige energiløsninger. Her arbejder virksomheder, forskere og startups side om side for at omsætte ambitiøse idéer til konkrete resultater. GreenLab muliggør produktion, lagring og intelligent distribution af vedvarende energi på tværs af sektorer og giver en sjælden mulighed for at afprøve nye teknologier i virkelige omgivelser.
Styrken ligger i sektorkobling, cirkulær økonomi og Power-to-X innovation. Virksomheder kan skalere deres løsninger i et miljø skabt til eksperimenter og datadrevet optimering. Industriel symbiose er ikke bare teori her – det er hverdag.
GreenLab samler offentlige og private aktører om at udvikle energisystemer, der er smartere, renere og bygget til fremtiden.
Digitaliseringen har åbnet døren til utallige muligheder, fra venskaber på tværs af landegrænser og global inspiration til uendelig underholdning og kreative læringsformer. Men der er også en bagside, hvor risici og krænkelser kan opstå.
I 2024 er det helt normalt, at børn og unge tilbringer en stor del af deres hverdag online. De socialiserer på platforme, udforsker spil og finder nye måder at lære på. Det er et levende digitalt univers fuld af muligheder, men det kræver også omtanke og opmærksomhed at færdes i det.
Børn har ret til et trygt digitalt socialt liv. Det begynder med åbne og tillidsfulde samtaler.
– Lene Stavngaard, chef for Beskyttelse mod Digitale Krænkelser, Red Barnet
Hos Red Barnet kaldes den bevidsthed digital dannelse, og det er lige så vigtigt som traditionel læring.
Organisationen arbejder aktivt for et tryggere online miljø og tilbyder vigtig støtte til dem, der har været udsat for digitale krænkelser eller overgreb. Sager som den seneste bølge af såkaldt ‘sextortion’ har fyldt i medierne, og det er ikke mærkeligt, at mange forældre og fagpersoner føler sig usikre på det digitale landskab.
I stedet for at trække sig, så mød skærmene og dit barn med nysgerrighed frem for kritik. Unge vil faktisk gerne gøre det rigtige.
– Sofus Bynge, Specialkonsulent, Astralis
Netop den dynamik er omdrejningspunktet for det nyeste afsnit. Både Lene og Sofus oplever, hvordan mange forældre føler sig koblet af deres børns digitale liv, ofte fordi de mangler forståelse eller oprigtig interesse. Sofus opfordrer forældre til at engagere sig online med samme nærvær som offline, så de bedre kan støtte og beskytte deres børn.
Lyt med, når Lene og Sofus deler perspektiver og konkrete råd til, hvordan man skaber sunde digitale vaner og trygge rammer for næste generation online.
Om Red Barnet og Astralis
Red Barnet arbejder målrettet for, at børn og unge færdes trygt og sikkert i det digitale rum. Organisationen støtter ofre for digitale krænkelser og underviser børn, forældre og fagfolk i online sikkerhed.
Astralis, en af Danmarks førende esportsorganisationer, arbejder for en sund gamingkultur og digital trivsel. De opfordrer forældre til at møde deres børns digitale verden med åbenhed, så forståelsen og dialogen bliver stærkere.
I en tid, hvor bæredygtighed og miljøansvar stiger i betydning, stiger vigtigheden også i, at erhvervslivet tager ansvar og bidrager til den grønne omstilling. Det ansvar er vi i Intellis bevidste om.
Bæredygtighed er ikke blot en trend, det er en nødvendighed. Gennem vores innovative tilgange ønsker vi at gøre det lettere for vores kunder at integrere bæredygtighed i deres organisationer.
– Stig Larsen, CEO, Intellis
Derfor har vi i Intellis valgt en proaktiv tilgang ved at gøre det let og overskueligt for organisationer at prioritere bæredygtige valg i deres indkøbsproces.
De 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG’erne) fra FN
Vi fokuserer på at fremme bæredygtig og grøn indkøbsadfærd ved at skabe de rette rammer for, at kunder nemt kan træffe ansvarlige valg for vores planet. Udviklingen af intuitive, samfundsnyttige og bæredygtige løsninger, er med til at hjælpe kunder i hverdagen og sætter nye standarder ved at automatisere manuelle processer med Machine Learning og AI.
Det gøres blandt andet ved, at alle kontrakter har en bæredygtighedsvurdering, som bliver vurderet ud fra FN’s Verdensmål, samt en række andre sociale og miljømæssige kriterier. Vi mener, at det er afgørende at indarbejde disse parametre for at sikre en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed.
Muligheden for hjemmearbejde og afholdelse af flest mulige møder digitalt er en fast del af hverdagen på kontoret i Ørestaden. Derudover har vi fokus på, hvordan optimal opbevaring af data og korrekte teknologivalg kan påvirke organisationens samlede miljøpåvirkning, samt hvordan vi bedst kan støtte vores kunder i at opnå en mere bæredygtig profil.
”Vores engagement i at skabe en bæredygtig fremtid bunder i en voksende erkendelse af, at erhvervslivet skal påtage sig ansvaret og aktivt bidrage til forbedringer af planetens tilstand. Derfor håber vi selvfølgelig, at andre virksomheder vil følge trop, så vi sammen kan skabe en bølge af positive forandringer inden for bæredygtighed og miljøbeskyttelse” afslutter Søren Iversen.
Vi opgraderer Customer Care: Hurtigere, skarpere og mere personlig support.
Først og fremmest er det vigtigt at have et veluddannet og kompetent kundeserviceteam. Dette inkluderer at rekruttere medarbejdere med gode kommunikationsevner, problemløsningsevner og empati. I takt med at flere kunder bliver on-boardet på vores e-Procurement løsning Tellis, ønsker vi at afdelingen blive styrket yderligere med flere ressourcer. Dette betyder, at vi vil have flere medarbejdere til rådighed til at håndtere kundebehov, og sikre en endnu bedre oplevelse for vores kunder. Vi erkender vigtigheden af at levere fremragende kundesupport og ønsker at sikre, at alle henvendelser behandles hurtigt og effektivt. Med de ekstra ressourcer kan vi øge vores kapacitet til at besvare opkald, besvare e-mails og supportsager og indenfor kort tid chatte online med vores kunder. Vores mål er altid at imødekomme dine behov på den bedst mulige måde, og vi ser frem til fortsat at levere en førsteklasses serviceoplevelse.
Flere ressourcer giver os mulighed for at opgradere vores nuværende service til et endnu højere niveau. Det giver os også mulighed for at nå endnu længere ud til vores kunder på de platforme, de foretrækker, og sikre hurtige og effektive svar på deres spørgsmål eller problemer. Vores mål er altid at være lydhøre over for vores kunders behov og levere en førsteklasses serviceoplevelse uanset den valgte kommunikationskanal. Vi har derfor store planer for Customer Care afdelingen. I løbet af 2024 vil vores kunder blive tilbudt webinarer, online præsentation af servicepacks, men også adgang til Intellis Learning Universe. Meget mere om alle nye tiltag og præsentation af nye medarbejdere i januar 2024.
Jeppe Bruus og Kevin Magnussen deler tanker om bæredygtighed, innovation og strategisk lederskab.
Bæredygtighed og CO2-reduktion betyder mere end nogensinde før. Det påvirker direkte, hvordan virksomheder og industrier udvikler sig og klarer sig i fremtiden. I denne udgave af Intellis Talks Tech har vi inviteret Danmarks skatteminister Jeppe Bruus og Formel 1-kører Kevin Magnussen til en spændende samtale om bæredygtighed, teknologi og innovation.
Formel 1 har altid været banebrydende, især med teknologi. Nu handler det ikke bare om sikkerhed som ABS og traction control, men også om at gøre hybridmotorerne så effektive som muligt. Jo hurtigere vi kan oplade et batteri ved at bremse eller genbruge energi, jo hurtigere kører vi. Det skaber en positiv spiral, hvor vi hele tiden jagter bedre effektivitet.
– Kevin Magnussen, Racerkører og bestyrelsesmedlem hos Intellis
Kevin Magnussen fremhæver, hvordan Formel 1 tager store skridt mod mere bæredygtig motorsport. Han understreger især de kommende ændringer inden for hybridmotorteknologi fra 2026, hvor elmotorer og traditionelle brændstofmotorer vil være ligeligt fordelt. Han nævner også Formel 1’s banebrydende rolle inden for bilsikkerhed og effektivitet med teknologier som traction control, ABS og ESP.
Strategisk skattepolitik og intelligent lovgivning er afgørende redskaber til at skabe bæredygtige samfund. Små justeringer i politikken kan føre til markante miljømæssige forbedringer.
– Jeppe Bruus, Skatteminister, Danmark
Minister Jeppe Bruus giver indsigt fra det politiske perspektiv og forklarer, hvordan strategiske politiske beslutninger, skattelovgivning og reguleringer spiller en afgørende rolle for bæredygtighed. Han drager også interessante paralleller mellem politik og motorsport, hvor han peger på ligheder som de små marginaler, der afgør succes, og nødvendigheden af strategisk fremsynethed og beslutningskraft.
Om Jeppe Bruus
Jeppe Bruus er skatteminister og en engageret fortaler for bæredygtighed og digital innovation i det offentlige. Han er kendt for sin fremsynede tilgang til politik og har været drivkraften bag strategiske skattepolitiske initiativer, der skal styrke bæredygtige forretningsmodeller og miljøansvarlighed i Danmark. Jeppe Bruus’ arbejde fokuserer på samspillet mellem innovation, lovgivning og bæredygtig udvikling for at sikre en grønnere fremtid.
Onsdag den 6. september afholdte vi vores første brugerkonference for alle kunder, samarbejdspartnere og interessenter. En dag, der var fyldt med spændende oplæg, sjove og underholdende indslag, erfaringsudveksling og videndeling med fokus på AI, kontraktstyring, bæredygtig E-handel, digitalisering, samt offentlig/privat samarbejde.
Ifølge The American Lawyer tog det en advokat gennemsnitligt 92 minutter at gennemgå en kontrakt, hvor AI gjorde det på 26 sekunder. Advokaten identificerede 85% af kontraktens risici, mens AI scorede 94%.
– Pernille Stege Geil, Head of Transformation i Devoteam
Pernille Stege Geil arbejder for at modne og optimere organisationer med afsæt i Contract Management, som kan sikre compliance og en sund bundlinje. Devoteam udfordrer hele tiden grænserne og skaber innovation inden for kontraktstyring.
AI kan bruges som et værktøj, en assistent, der effektivt kan understøtte dig i dit juridiske arbejde. Vidste du f.eks., at Goldman Sachs vurderer, at 44% af det juridiske arbejdsfelt inden for kontraktstyring kan automatiseres.
“Brugerkonferencen er til for, at vi kan inspirere vores kunder, blive klogere sammen og udvikle Tellis løbende,” Tilføjer Søren Iversen, CEO hos Intellis
3 takeaways fra Pernille Stege Geil:
Anvendelse af AI kræver ledelsesfokus og ansvar.
Med AI kan man ud fra et givent kendt variabel forudsige en ukendt variabel.
AI bidrager til bedre håndtering af kontrakten.
Fredensborg Kommune holdte oplæg om strategisk kontraktstyring og udbud, som kommunen arbejder med. Jennifer Brethvad og Mette Vinther Korsgaard fra Fredensborg Kommune fortalte, hvordan kontraktstyring giver dem en tværgående, forretningsunderstøttende disciplin, som sikrer værdiskabelse, som gør, at de aktivt kan styre og segmentere leverandørrelationerne ensartet og effektivt. På den måde prioriteres der ressourcer til kontrakter, som skaber mest mulig værdi for kommunen.
3 takeaways fra Fredensborg Kommune:
Udbud, der sikrer værdiskabende tilbud og langtidsholdbare og bæredygtige kontrakter.
Kontraktstyring, som sikrer maksimal værdi af de indgåede kontrakter.
Inspirere og udfordre fagområderne til at skabe de bedst mulige løsninger.
Bæredygtighed fylder en hel del hos kommunernes og deres indkøbsafdelinger, derfor havde vi også inviteret Thomas Schultz, CEO og Co-founder hos Konsido med op på scenen. Thomas arbejder nemlig til dagligt med indkøbsadfærd, mønstre, og hvordan kommunerne målrettet kan arbejde med det for at spare ressourcer.
2 takeaways fra Konsido:
Kontraktstyring, som sikrer maksimal værdi af de indgåede kontrakter.
Aftaleudnyttelse i højere grad med integrationen til Tellis.
Rikke Hougaard Zeberg er til dagligt Direktør for Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, så hun kom forbi for at give politisk insight ift. digitalisering og den grønne omstilling, hvor offentlige og privat organisationer samarbejder.
4 takeaways fra Rikke Hougaard Zeberg:
Ny teknologi og data er afgørende for den digitale transformation og den grønne omstilling.
Danmark er med helt fremme, men mister momentum.
Vi skal blive ved med at satse strategisk på digitalisering og udbygge den digitale infrastruktur.
De store samfundsudfordringer løses i samarbejde mellem offentligt/privat.
Det kræver, at vi etablerer de rigtige systemer, procedurer og kompetencer i vores myndigheder og virksomheder for at beskytte os mod cyberkriminalitet, som er den mest nutidige trussel.
– Rikke Hougaard Zeberg, Direktør for DI Digital
Tak til alle oplægsholderne både fra Devoteam, Konsido, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, SKI, Fredensborg Kommune, Varde Kommune, Odense Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Vejen Kommune, Kevin Magnussen, samt Maria Sloth fra GAIA Akademi og museum.
Tak for i år til alle, der deltog! Vi ses i 2024 til vores næste brugerkonference!
Om Intellis
Intellis er en dansk SaaS-virksomhed, der udvikler digitale løsninger til kontraktstyring, indkøb og e-handel for offentlige organisationer og private virksomheder. Vi hjælper kunder med at få overblik over kontrakter, aftaler, frister, leverandører og indkøbsprocesser, så administrativt arbejde bliver enklere, og beslutninger kan træffes på et bedre grundlag.
Mange organisationer bruger unødigt meget tid på manuelle arbejdsgange, spredte systemer og manglende overblik over deres aftaler. Intellis gør arbejdet mere overskueligt med brugervenlig software, der skaber gennemsigtighed, styrker compliance og gør det lettere at følge op på kontrakter og udnytte indgåede aftaler.
Vores mål er at gøre kontraktstyring og indkøb til en strategisk styrke frem for en administrativ byrde. Med Intellis får virksomheder og organisationer bedre kontrol, mindre kompleksitet og et stærkere grundlag for at skabe økonomisk værdi, arbejde mere effektivt og understøtte en mere bæredygtig udvikling.
Erfaringsudveksling, videndeling, inspiration, hands-on tips og tricks. Devoteam, Konsido, SKI, Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur og Anders Lund Madsen. En masse spændende emner og oplæg med en masse spændende mennesker, det er noget af det, som du vil opleve til vores Brugerkonference i næste uge den 6. september.
Intellis glæder sig til at byde kunder, samarbejdspartnere og interessenter velkommen i Audi Fredericias fascinerende og indbydende omgivelser, når vi sætter AI-teknologi, bæredygtighed, kontraktstyring og E-handel i højsædet.
Dagen byder bl.a. på følgende emner:
Intelligent kontraktstyring med Tellis CM Robotten. Introduktion til maskinlæring og sprogteknologi.
Når AI-teknologi øger effektiviteten af kontrakten.
Skal vi overlade alt til tech-giganterne i den digitale verden? ”Den generation, der vokser op lige nu, er i høj grad overladt til sig selv på den der skærm”.
En afgørende rolle i den grønne omstilling og den digitale transformation.
Hvis du endnu ikke har fået tilmeldt dig, eller din kollega, så er der få pladser tilbage.
Om Intellis
Intellis er en dansk SaaS-virksomhed, der udvikler digitale løsninger til kontraktstyring, indkøb og e-handel for offentlige organisationer og private virksomheder. Vi hjælper kunder med at få overblik over kontrakter, aftaler, frister, leverandører og indkøbsprocesser, så administrativt arbejde bliver enklere, og beslutninger kan træffes på et bedre grundlag.
Mange organisationer bruger unødigt meget tid på manuelle arbejdsgange, spredte systemer og manglende overblik over deres aftaler. Intellis gør arbejdet mere overskueligt med brugervenlig software, der skaber gennemsigtighed, styrker compliance og gør det lettere at følge op på kontrakter og udnytte indgåede aftaler.
Vores mål er at gøre kontraktstyring og indkøb til en strategisk styrke frem for en administrativ byrde. Med Intellis får virksomheder og organisationer bedre kontrol, mindre kompleksitet og et stærkere grundlag for at skabe økonomisk værdi, arbejde mere effektivt og understøtte en mere bæredygtig udvikling.
I tredje afsnit af Intellis Taler Tech har Søren og Stig inviteret Anders&Anders, samt Kevin Magnussen ind til en ærlig og personlig snak om stress, arbejdspres og prioritering af ens workflow og privatliv. Vi kommer helt tæt på supersportsudøveren Kevin Magnussen, og de to personligheder, der lever af at underholde.
dette afsnit af Intellis Taler Tech kommer vi helt tæt på nogle af menneskerne, der arbejder i Tech-branchen for at forstå, hvordan pres og stress pludselig kan snige sig ind på selv de bedste. Vi taler om, hvordan ansvar overfor ens familieliv og parforhold kan bane vejen til succes og et pres udover det sædvanlige.
Jeg tror, det er vigtigt, alle kan nemlig blive ramt af det [stress]. Men jeg tror, det er det der med at blive bombarderet fra alle sider af med forventninger, der er aldrig et helle. Dengang det skred for mig, der havde jeg heller ikke noget heller.
– Anders Lund Madsen, Journalist & Forfatter
Podcasten blev optaget nede fra Grand Prix Hungarian, hvor Formel 1-køreren Kevin Magnussen kørte race. Intellis A/S er personlig sponsor for Kevin Magnussen og er derfor med på sidelinjen til udvalgte races i 2023-sæsonens løb. Denne gang havde Søren og Stig inviteret Anders Breinholt og Anders Lund Madsen med ned til i motorstøj, KM20 garagen og til sus i maven. Det blev ”en oplevelse for livet,” som Anders Breinholt så fint beskrev det i Anders&Anders podcast og Intellis Taler Tech.
Det kunne sammenlignes med en blodstyrtning, hvor jeg ikke som sådan falder om rent fysisk og ligger i gulvet, men alt blod forsvinder fra min krop.
– Anders Breinholt, Journalist, Radio- og tv-vært
Podcasten er til dig, der interesser dig for Tech-branchen, motorsport og personlig udvikling – den giver dig perspektiver på livet og arbejdslivet, hvor du kan høre Anders Breinholt, Anders Lund Madsen og Kevin Magnussen dele ud af personlige erfaringer med pres, stres, workflow og privatliv. Derudover fortæller Intellis’ egen ledelse også, hvordan et arbejdspres kan påvirke ens forventninger og forhåbninger for ens livsværk.
Om Anders & Anders
Anders Breinholt og Anders Lund Madsen, bedre kendt som bare Anders & Anders, er en garvet dansk podcastduo, som har gjort sig bemærket med deres skarpe humor, uforudsigelige indfald og ærlige tilgang. Gennem årene har de skabt deres helt egen niche i det danske medielandskab ved at tage fat på alt fra hverdagens skævheder til større tendenser i samfundet, altid med en jordnær og charmerende tone.
Vi undersøger nye måder at styrke bæredygtighed, omstillingsevne og samarbejde i et indkøbslandskab, der hele tiden forandrer sig.
Offentlige indkøb står overfor en helt ny grad af udfordringer – samtidig skal de mange hensyn, der er i dag, balanceres via indkøb til det offentlige. Det er en kompleks hverdag at agere i når, der skal købes ind til det offentlige, fordi det drejer sig om hele 350 milliarder kroner årligt.
Mange af os står overfor denne komplekse hverdag både som ordregiver og leverandører, når vi taler om indkøbsaftaler. Netop derfor er temaet til IKA Årskonference 2023 at sætte fokus på bæredygtighed, fleksibilitet og adfærd som nogle af de områder, vi kan arbejde med.
Vi glæder os til at deltage på IKA Årskonference igen i år, hvor vi kan møde eksisterende samt nye potentielle kunder, derudover vil der også være masser af inspiration, ny viden og videndeling. Vi har vores egen stand midt i netværksområdet – vi er stand nummer 11. Her du kan høre meget mere om vores AI-løsninger, der kan understøtte din organisation inden for Contract Management, E-handel og bæredygtige indkøb.
Vi glæder os til at se dig på IKA Årskonference 2023!
Om IKA
IKA er en forening af offentlige indkøbere.
Årskonferencen er et stort årligt event arrangeret af IKA. Dette års tema er “Den komplekse hverdag”, der refererer til samfundsudfordringer som også offentlige indkøbere, leverandører og samarbejdspartnere står overfor i hverdagen.
Lokation: Comfort Hotel Copenhagen Airport Dato: 28 – 29 September 2023
Intellis byder Fællesindkøb Fyn (FIF) varmt velkommen som en del af Intellis-familien.
FIF har valgt Tellis e-Procurement som den rette platform til at styrke og effektivisere deres indkøbsarbejde. Med Tellis kan centrale opgaver samles på tværs af kommunerne i én samlet løsning, samtidig med at hver kommune bevarer sit eget opsæt i systemet. Platformen giver FIF de værktøjer, der skal til for at understøtte netop det.
FIF er et strategisk samarbejde mellem kommunerne Nordfyn, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde og Langeland. Med klare ambitioner for fremtiden har FIF fokus på at udvikle deres arbejdsgange og indkøbsstrategi. Her passer Tellis-løsningen perfekt ind.
Hos FIF vil vi løfte niveauet for kontraktstyring. Baseret på de funktioner vi har set, mener vi, at Intellis er bedst rustet til at støtte op om vores strategiske ambitioner og fremtidige udvikling.
– Sune Nancke, konstitueret indkøbs- og udbudschef, Fællesindkøb Fyn
Intellis leverer en opgradering af platformen, som baner vejen for næste skridt i FIFs digitale rejse. Begge hold ser frem til samarbejdet. Sune Nancke uddyber:
“Vi forventer, at løsningen vil automatisere flere arbejdsgange, så vi får mere tid til at fokusere på udvikling og realisering af vores fælles mål om et professionelt indkøb som en central funktion.”
Fyns arkitektoniske charme, levende byrum og kulturarv sætter rammen om de lokale indkøbsinitiativer.
Løsningen skaber konkrete fordele for den enkelte kommune ved at gøre det nemmere og hurtigere at tage nye kontrakter i brug. Det øger den samlede værdi og giver bedre muligheder for opfølgning på tværs af segmenter.
FIF går live med Tellis-løsningen i 2023. Intellis ser frem til et stærkt og værdiskabende samarbejde, mens platformen udvikler sig videre.
Om Intellis
Intellis er en dansk SaaS-virksomhed, der udvikler digitale løsninger til kontraktstyring, indkøb og e-handel for offentlige organisationer og private virksomheder. Vi hjælper kunder med at få overblik over kontrakter, aftaler, frister, leverandører og indkøbsprocesser, så administrativt arbejde bliver enklere, og beslutninger kan træffes på et bedre grundlag.
Mange organisationer bruger unødigt meget tid på manuelle arbejdsgange, spredte systemer og manglende overblik over deres aftaler. Intellis gør arbejdet mere overskueligt med brugervenlig software, der skaber gennemsigtighed, styrker compliance og gør det lettere at følge op på kontrakter og udnytte indgåede aftaler.
Vores mål er at gøre kontraktstyring og indkøb til en strategisk styrke frem for en administrativ byrde. Med Intellis får virksomheder og organisationer bedre kontrol, mindre kompleksitet og et stærkere grundlag for at skabe økonomisk værdi, arbejde mere effektivt og understøtte en mere bæredygtig udvikling.