Intellis logo
Nyhed - 16. januar 2025

Intellis flytter til Copenhagen Towers

Copenhagen Towers er skabt til virksomheder med ambitioner. Også dem, der vokser hurtigt og har brug for plads til at udleve deres potentiale. Det er netop derfor, Intellis har valgt at rykke ind på øverste etage i North Tower med hele 886 kvadratmeter at brede sig på.

Hos Intellis er vi i gang med en spændende udvikling. Vores team vokser, vores produkt bliver stærkere, og vi har store planer for fremtiden. Den nye adresse skal danne ramme om næste skridt. Både for os og for vores kunder og samarbejdspartnere. Og så passer det os rigtig godt, at stedet tager bæredygtighed alvorligt. Copenhagen Towers er nemlig hjem for Danmarks første anlæg, der både køler og varmer med grundvand. Det er ikke bare smart. Det er nødvendigt.

Indoor forest area with curved seating and reception desk inside Copenhagen Towers
Receptions område hos Intellis’ København hovedkontor

“Vi har på få år markeret os kraftigt inden for e-procurement og står nu med blikket rettet mod fortsat vækst. Men ikke for enhver pris. Kvaliteten af vores løsninger og vores måde at arbejde på skal følge med. Det kræver dygtige folk. Og dygtige folk kræver ordentlige rammer. Det er derfor, vi flytter.” Fortæller CEO og medstifter Stig Larsen.

Vores højeste prioritet lige nu er at fortsætte væksten uden at gå på kompromis med kvaliteten af vores produkter og services.

– Stig Larsen, CEO, Intellis
Modern office buildings at Copenhagen Towers with a train station and metro in the foreground
Copenhagen Towers, Ørestad
Indoor dining space surrounded by tropical plants at Copenhagen Towers
Frokost og samarbejde i den grønne oase, Copenhagen Towers
Stylish office lounge with pastel furniture and indoor plants at Copenhagen Towers
Et kreativt og åbent loungeområde, Copenhagen Towers

“Copenhagen Towers handler om meget mere end kvadratmeter. Det handler om fællesskab, fleksibilitet og flow i hverdagen. Her er Centre Court et naturligt samlingspunkt, receptionen tager godt imod vores gæster, og både metro, tog og lufthavn ligger lige rundt om hjørnet. Der er endda parkering i kælderen. Både til dem, der allerede er en del af holdet, og til dem, vi endnu ikke har mødt. Jeg kan ikke forestille mig et bedre sted for Intellis at vokse videre fra.” Siger partner og bestyrelsesformand Lars Sneftrup Pedersen.